Artikel 50 i EU AI Act, forklaret enkelt

Kort fortalt: artikel 50 er transparensartiklen i EU AI Act. Kernen i én sætning: når mennesker møder AI, skal de kunne vide det. Fra 2. august 2026 gælder det for chatbots, for AI-genereret indhold og for deepfakes, uanset hvor stor din virksomhed er.

Hvad er artikel 50 i AI Act?

EU AI Act inddeler AI-systemer efter risiko. De strengeste regler gælder for højrisiko-anvendelser. Artikel 50 hører til en anden kategori: transparens. Det handler ikke om, hvorvidt du må bruge AI, men om, hvorvidt du er åben om, at du bruger det.

Artiklen skelner mellem udbydere (dem, der bygger eller leverer AI-systemet, som din chatleverandør) og brugere (virksomheder, der tager en andens AI i brug, i loven kaldet "idriftsættere"). En webshop med en AI-chatbot fra en ekstern part er en bruger, og også for brugere gælder der transparensforpligtelser, så snart deres AI taler med offentligheden eller laver indhold til offentligheden.

Hvilke krav stiller AI Act til transparens?

Artikel 50 handler om en håndfuld situationer. For websites og webshops er det disse fire, der tæller:

• Chatbots og AI-assistenter. Taler en besøgende med en AI, skal vedkommende vide det senest ved første kontakt. En tydelig besked i eller over chatvinduet er nok; gemt væk i vilkårene tæller den ikke. Mere om det: skal din chatbot oplyse, at den er AI?
• AI-genereret indhold. Tekst, billeder, lyd og video, der er skabt eller redigeret af AI, skal være markeret maskinlæsbart som AI-output, for eksempel med metadata, som en kontrollant kan aflæse.
• Deepfakes. Billeder, lyd eller video, der ser ægte ud, men er skabt eller manipuleret af AI, skal være synligt mærket som sådan.
• AI-tekst om emner af almen interesse. Udgiver du AI-skrevet tekst, der informerer offentligheden om emner af almen interesse, hører der som udgangspunkt en mærkning til.

Den røde tråd: den besøgende må ikke være i den tro, at noget kommer fra et menneske, når det kommer fra en maskine.

Fra hvornår gælder artikel 50?

Datoerne ligger fast:

• Siden 2. februar 2025: AI-færdigheder. Artikel 4 kræver, at den, der arbejder med AI, forstår nok af det. Ingen eksamen, men påviselig grundviden, der passer til, hvordan du bruger AI.
• Fra 2. august 2026: transparensforpligtelserne. Chatbot-beskeden, indholdsmærkningen og deepfake-mærkerne bliver gældende ret.
• Overgang frem til 2. december 2026: for generative systemer, der allerede var på markedet før 2. august 2026, gælder der en ekstra overgangsperiode for mærkningen.

Hvem gælder det for, og hvad er bøderne?

En vigtig forskel fra European Accessibility Act: artikel 50 har ingen undtagelse for små virksomheder. Hvor EAA fritager mikrovirksomheder, der leverer tjenester, gælder kravet om AI-transparens uanset virksomhedens størrelse. En enkeltmandsvirksomhed med en AI-chatbot er lige så omfattet som en koncern.

Overtrædelse kan straffes med bøder på op til 15 millioner euro eller 3 % af den globale årsomsætning, det højeste af de to, håndhævet af den nationale tilsynsmyndighed.

Hvad betyder det for dit website?

Tre skridt bringer dig langt: kortlæg, hvilken AI du viser (chat-widget, AI-tekster, AI-billeder), tjek, at beskeden ved din chatbot er slået til, og mærk det AI-indhold, du viser offentligheden. Det overblik bliver dit bevis.

Det er præcis det, som AI-transparenstjekket fra Seviranta gør klar. Vi registrerer, hvilken chat-widget der kører på dit website; om den er AI-drevet, bekræfter du selv; beskedteksten og et AI-register leverer vi med som dokumentation, og den automatiske kontrol af, om beskeden rent faktisk er slået til, er det annoncerede næste skridt. For 29 euro om måneden eller 290 om året (ekskl. moms), som selvstændigt køb eller som udvidelse af din Seviranta-plan.

Og tilgængeligheden af selvsamme chatbot tester vi allerede i dag: en chat-widget uden tastaturbetjening eller uden navn til skærmlæseren dumper under EAA. Scan dit website gratis og se, hvor du står.

Kilder: Artikel 50, EU AI Act · AI Act implementeringstidslinje · Transparensregler i artikel 50, forklaret